Hop til hovedindhold

- Det nye center for hjerneforskning

Psykiatri og neuroforskning under samme tag i Aarhus

Grafik der viser hjerneudsnit

Vision og ambitioner for Dansk NeuroforskningsCenter

Visionen for Dansk NeuroforskningsCenter er at skabe den bedste behandling for patienter med sygdom i hjernen. Vi vil være nytænkende og åbne døre for offentligheden, så alle kan blive klogere på den raske og den syge hjerne.

Hver tredje dansker vil i løbet af livet opleve en sygdom, der påvirker hjernen, og de samlede samfundsmæssige konsekvenser er enorme – både menneskeligt og økonomisk. Bag disse tal gemmer sig mennesker med Parkinsons, skizofreni, epilepsi og hjerneskader – alle med behov for bedre behandling og en dybere forståelse af hjernens funktioner.

Forskerne ved Aarhus Universitetshospital og Aarhus Universitet er allerede verdenskendte for deres bidrag til diagnosticering og behandling af hjernens sygdomme. Det næste skridt er en ny ikonisk bygning til Dansk NeuroforskningsCenter, der – som ét af de få steder i verden - skal integrere forskning i psykiatri og neuroforskning under samme tag.